2023 – Lynæs Søpark

Klagesag vundet om omlægning af regn- og spildevandsledning

For foreningen Bevar Naturen lykkedes det i sag 22/17360 at formå Miljø- og Fødevareklagenævnet til at ophæve en indirekte afgørelse truffet af Halsnæs Kommune. Kommunen havde truffet afgørelse om at et forsyningsselskabs omlægning af regn- og spildevandsledninger i forbindelse med byggemodning af boligområdet Lynæs Søpark, ikke skulle screenes efter miljøvurderingsloven.

Nævnet begrunder sin afgørelse med, at omlægningen af regn- og spildevandsledninger er et projekt, som er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, punkt 10, litra m, idet projektet forudsatte midlertidig sænkning og bortledning af grundvand ved brug af et sugespidsanlæg. Projektet skulle derfor have været screenet i henhold til kriterierne i miljøvurderingslovens bilag 6, jf. § 21.

Læs sagen i sin helhed her: Afgørelse | Miljø- og Fødevareklagenævnet

Del artikel

Andre artikler